
Hos Papsnedkeren arbejder vi hele tiden på at forbedre os og udtænke nye, smarte muligheder for at vise varer frem i butikken. Denne gang har vi været kreative og udviklet et helt nyt displaykoncept med facing på 5 sider. Det giver endnu mere synlighed til produktet end de traditionelle displays og sørger for, at kunden lettere kan overskue alle varerne på stativet. Så er du sikker på, at dine produkter ikke forsvinder i mængden!
Vi har lavet tre forskellige versioner af det 5-sidede display: brilledisplay, spyddisplay samt hyldedisplay. Alle displays kan pakkes med varer og sendes direkte til butikken, så det eneste der skal gøres, er at fjerne emballagen og sætte et eventuelt topskilt i. Så er du hurtigt og nemt klar til at få dine varer fremhævet og øge salgsmulighederne!

Dette display kan indeholde 80 stk. briller. På toppen er der placeret topskilt med et spejl, så kunden har mulighed for at se sig selv med brillerne på. Hvis det ønskes, er det muligt at lave displayet med både flere eller færre briller.

Spyddisplayet kan bruges til mange forskellige produkter, som har hul til ophæng. På toppen er det muligt at placere et topskilt, og der kan naturligvis monteres et spejl, hvis der er behov for det.
Søjlen er lavet med rækker af spydhuller, hvilket gør displayet meget fleksibelt. Spyddene kan fås i en længde fra 5-9 cm.

Hyldedisplayet kan bruges til et utal af forskellige produkter. Det kan eksempel være DVD’er, CD’er, bøger eller mindre æsker. På toppen er der lavet plads til, at der kan placeres et topskilt. Hylderne til displayet kan maks være 14 cm bredde og 9 cm dybe.