2 kartonemballeger

Kartonemballage

 Kartonemballage er et oplagt valg til mindre produkter, der skal præsenteres flot. Karton egner sig bedst til præsentation af varen, men bør for det meste emballeres yderligere ved forsendelse. Kartonemballage kan printes efter ønske og opnår en flot finish fra tryk.

Eksempler på karton løsninger (tryk for at se fuld størrelse)

Karton egner sig godt som butiksemballering til præsentation af mindre varer. Det sikrer også at kunden får de lidt mere skrøbelige varer med hjem i hel tilstand, og beskytter delikate varer og elektronik mod nysgerrige pilfingre i butikken. Kartonløsninger er nemme og prisvenlige at producere, og kan få mange forskellige udtryk alt efter dine ønsker.

Papsnedkeren tilbyder flotte, originale emballager i karton med mange muligheder for unikke løsninger. Vi samarbejder tæt med vores kunder for at imødekomme deres behov og ønsker. Vi producerer æsker med mulighed for ophæng, vindue, indlæg og æsker med bund/låg. Karton er nemt at efterarbejde og får en flot trykfinish. Papsnedkeren udvikler og producerer kartonløsninger i 150-500 gr. materiale. Med vores lange erfaring rådgiver vi gerne om materialevalg og grafisk udtryk.

Papsnedkeren tilbyder både udvikling og produktion af emballagens udformning fra prototype til endeligt produkt samt design af grafisk layout. Vi benytter os af farvesystemet CMYK i hele vores arbejdsproces. CMYK-systemet er det mest anvendte i trykkerier og printere og særdeles velegnet til højkvalitetstryk. Den høje trykkvalitet bidrager til emballagens flotte finish og sørger for at produktet får et ekslusivt udtryk. Emballagen giver mange muligheder for at opstille dine produkter nemt og elegant i smagfulde salgsopstillinger og displays.

Selve kartonmaterialet leveres i hvide ark. Vi offset-trykker direkte på kartonen med dit valgte grafisk layout. Det sparer en arbejdsgang i forhold til papemballage. Emballagen udstanses derefter af arket. Det gør vi med en stanseform med monterede knive og bukkeliner tilsvarende din godkendte prototype. Derefter er kartonemballagen klar til produktpakning, medmindre emballagen skal limes eller efterbehandles yderligere.

Skriv til os

Ring til os