Design af grafisk layout til salgsdisplay

Når du har godkendt prototypen, går vi i gang med det endelige emballagedesign af salgsdisplayet, hvilket indebærer fremstilling af grafikken, der skal påtrykkes emballagen.

Der er et nærmest uendeligt antal designmuligheder for emballagegrafik, så vi påtager os gerne at lave forskellige layouts for dig, så du har nogle at vælge mellem. Hvis emballagen er stor nok, kan dette inkludere prægning af tekst og billeder, og vi har også mulighed for at lave forskellige lakeringer, hvis du ønsker en særlig trykoverflade. Når du har godkendt layoutet, laver vi på dets basis den endelige trykfil til trykkeriet. Denne godkendes ligeledes af dig, før vi trykker det endelige produkt.

 

Gennem hele processen arbejder vi med farvesystemet CMYK, som er det mest anvendte i trykkerimaskiner og printere og er usædvanligt velegnet til højkvalitetstryk såsom marketingmaterialer eller bøger. Ønsker du at komme med til trykstart, for at være med på første parket gennem processen, kan vi sagtens finde ud af det.

Skriv til os

Ring til os