Med mere end 15 års erfaring inden for emballagedesign i pap og karton, garanterer vi, at du hos Papsnedkeren vil blive mødt af en høj teknisk viden om emballagedesign og produktionsoptimering, der i sidste ende vil sikre dig et salgsoptimerende produkt til den bedst mulige pris.
Emballagedesign handler om at få dit produkt til at blive set og husket. I et konkurrencepræget salgsmiljø, hvor det ofte er små forskelle, der gør, om en kunde køber vare A eller B, kan en optimal produktpræsentation fremhæve positive egenskaber og give afgørende fordele over konkurrerende produkter. Et godt emballagedesign kan derfor i sidste ende gøre forskellen på et godt og dårligt sælgende produkt.
Der er også i overført betydning flere sider af en emballage. Et godt emballagedesign får i første omgang forbrugeren til at tage varen ned fra hylden, men det er god kommunikation på emballagen, der får varen det sidste stykke ned i indkøbskurven. Emballagen er nemlig ofte din vares vigtigste eller sågar eneste kommunikationsmulighed og chance for at overbevise forbrugeren om at købe din vare. Mange kunder træffer deres købsbeslutninger ved hylden, så det er der, emballagen står sin prøve. Formår den at virke tiltalende nok, købes varen. Hvis ikke, købes en konkurrerende vare.
Vi rådgiver dig omkring din emballage og afklarer eventuelle tvivlsområder såsom:
Hvilket emballagedesign, du bør vælge til dit specifikke produkt
Hvilken kvalitet og holdbarhed, emballagen bør have
Hvordan dit produkt bedst præsenteres for forbrugeren
Tag kontakt til os for et helt uforpligtende møde, hvor vi taler om, hvilket emballagedesign, der er helt rigtigt for dig og dit produkt. Vi kan bl.a. udvikle pap displays og pap emballage æsker med tryk for dig, hvis det ønskes.