Papemballage med tryk – alt i pap emballage

Papsnedkeren producerer unik og holdbar papemballage og kasser med eget tryk/logo til jeres varer. Jeg er hurtig og fleksibel, så I kan få en prototype på kun 5 hverdage, og med 25 års erfaring er I sikret det bedste resultat. Jeg tilbyder både kasser med og uden tryk, indlæg i pap/karton eller skum, omslag til varer samt emballage med rude.

Ring til mig uforpligtende på telefon 28916466, og lad os snakke om, hvordan jeg kan skabe den perfekte papemballage for jeres produkt.

 

Send en forespørgsel

Klik på det enkelte billede for at se eksemplerne i fuld størrelse

Skab blikfang med flot skræddersyet emballage med tryk

En flot og velegnet emballage med logo giver blikfang til jeres varer, og gør det let at lave en smuk og effektiv salgsopstilling. Udover at skabe blikfang gør papemballage med tryk din vare endnu mere unik og skaber merværdi. Selve papemballagen er velegnet til mange varetyper, og kan tilpasses jeres vare med en stor variation af udtryk. Emballagen er priseffektiv og solid, og den fungerer godt både til forsendelse og til at beskytte sarte varetyper, både i butikken og ved transport. Løsningerne er mange og jeg udformer altid vores papemballage efter dine ønsker og behov.

Hurtig, fleksibel og personlig betjening

Som enmandsvirksomhed er jeg med jer hele vejen fra udviklingsstadiet til, I står med jeres færdige papemballage med logo i hånden. Hvis I er under tidspres for at få jeres emballage, skal I ikke bekymre jer, da jeg altid leverer med kort deadline. I får en prototype indenfor 5 hverdage og endelig produktion færdig på 14 dage, så I kan sende og vise din vare i en unik emballage med dit tryk.

Processen for Jeres emballage med tryk

Jeg udvikler emballageløsninger i bølgepap i 2-7mm materialer. Råvaren leveres i brune eller hvide ark. Jeg tegner først en prototype til godkendelse. Når rentegningen er klar, trykker jeg farver og budskaber på en liner (180-250 g. papir), som jeg laminerer på det ønskede råmateriale.

Papemballagen bliver udstanset af det valgte materiale ved hjælp af en stanseform med monterede knive og bukkeliner. Dermed produceres emballage identisk med den godkendte prototype. Herefter er emballagen klar til brug, med mindre den skal limes eller efterbehandles på anden vis.

Jeg udvikler også grafik og layout. Jeg arbejder i farvesystemet CMYK gennem hele processen. CMYK er mest anvendt til trykkerimaskiner og printere, og er særdeles velegnet til højkvalitetstryk. Jeg udvikler gerne flere layouts, så I kan se hvilke muligheder der findes.

Brug for papæsker med dit logo? Kontakt Papsnedkeren i dag

Har I brug for papemballage med tryk i høj kvalitet?

Jeg har mere end 25 års erfaring indenfor pap og emballage og står klar til at bruge den erfaring til at rådgive om muligheder og valg af emballage, fx æsker med tryk, til lige netop jeres produkt.

Jeg tager imod små som store ordrer. Kontakt Papsnedkeren uforpligtende i dag og få et tilbud.

Skriv til os

Ring til os